Europas Nutte Gris 28.05.2000 - 12.03.2012

Nutte Gris på yndlingspladsen foran en buldrende brændeovn - vinter 2012

Den 12.03.2012 måtte vi sige farvel til Nutte Gris

I løbet af vinteren 2011 tabte Nutte Gris en del vægt. På trods af specialfoder,
ekstra guf og fodring flere gange daglig, hjalp det ikke på hendes vægt. Vi fik
lavet blodprøver, men de viste ikke noget unormalt. 

Nutte har altid været en slank kat, men i begyndelsen af marts 2012 var hun mager
og virkede ikke slet ikke som en rask kat. I løbet af 8-10 dage fik hun en udspilet
mave og så faktisk drægtig ud, selvom hun havde været steriliseret i 10 år.

Vi fik lavet blodprøver igen, men bortset fra lidt lav blodprocent, var der intet galt.
Dyrlægerne kunne lave yderligere blodprøve for at checke hjertet, scanne, røntgen-
fotografere og trække væske ud af hendes udspilede mave, men de var ikke i tvivl -
der var cancer et eller andet sted i hende.
 
Nutte Gris var Camillas kat, som hun selv havde valgt, da Nutte Gris var 12 uger
og Camilla var 5 år, så derfor skulle Camillaogså selv træffe beslutning om, hvad vi
skulle gøre. I løbet af weekenden 10.-11.3 - - traf hun den rigtige beslutning.
 
Nutte skulle ikke igennem flere prøver, køre mere bil - hvilket hun hadede
og blev ekstrem køresyg af - vi ville sige farvel til hende på en værdig måde. Vores
dejlige dyrlæge Svend kom hjem til os og Nutte Gris sov ind i Camillas arme, stille og
fredeligt. Det var en trist dag med rigtig mange tårer, men også en god dag, fordi
det var så værdigt at sige farvel på den måde.
 
Nutte blev begravet ved siden af Jeppe, som hun havde haft så nært et forhold til.
Vi plantede en rose, "Heidi Klum"på graven, for Nutte Gris var vores NFO topmodel
og hun stråler helt sikkert som den klareste stjerne på himlen, ved siden af sin elskede Jeppe.

Jeppe og Frigg har helt sikkert hentet Nutte ved Regnbuebroen, for også
Frigg var nært knyttet til Nutte - måske fordi hun var Nutte's førstefødte.







____________________________________________________________
FRIGGA 09.10.11

Lindskjalv's Frigga - 09.10.2011
FRIGGA 09.10.11 FRIGGA 09.10.11 FRIGGA 09.10.11